Tandrodsbetændelse opstår, hvis nerven i tanden er død efter et dybt cariesangreb. Bakterierne i hullet breder sig til tandens nerve, som sidder midt inde i tanden. Når bakterierne har nået tandens nerve, går der betændelse i den. Herefter dør nerven, og betændelsen breder sig til den knogle, tanden sidder fast i. Rodbetændelse kan også opstå i en tand, som allerede har været rodbehandlet. Det skyldes, at ikke alle bakterier i rodkanalen er blevet fjernet ved den første rodbehandling.
Rodbetændelse giver ofte symptomer, men behøver ikke nødvendigvis at gøre det, og det opdages da tilfældigt ud fra et røntgenbillede. Uanset om betændelsen giver symptomer eller ej, skal den behandles. Behandles betændelsen ikke, spreder den sig videre i knoglen, hvor den kan være meget svær at stoppe.
Symptomer på rodbetændelse kan variere utrolig meget i alt lige fra:
• Ømhed/smerte ved tygning
• Konstante og dunkende smerter
• En tand føles for høj ved sammenbid
• En tand begynder at ændre farve
• Øm hævelse (tandbyld), som der kan gå hul på (fistel) og materie (pus), som ikke smager godt, kan komme ud
• Dårlig smag i munden
Går man rundt med en tandrodsbetændelse, som ikke er opdaget, kan bakterierne fra betændelsen spredes med blodet. På den måde kan en rodbetændelse i sjældne tilfælde være en medvirkende årsag til alvorlige sygdomme i hjerte, hjerne og lunger.
Hvordan stiller tandlægen diagnosen?
Hvis rodbetændelsen ikke giver symptomer, kan den blive opdaget ved en tilfældighed, for eksempel når tandlægen tager et røntgenbillede.
Hvordan behandles rodbetændelse?
Uanset om rodbetændelse giver symptomer eller ej, skal den behandles. Ellers breder betændelsen sig videre til knoglen, hvor den kan være meget vanskelig at stoppe. Bliver en rodbetændelse derimod behandlet i tide med en rodbehandling, er der normalt ingen følgevirkninger. Selve rodbehandlingen er normalt også ukompliceret. Dog kan der opstå rodbetændelse på samme tand mere end en gang. Man skelner mellem behandlingen af tandens første rodbetændelse og den behandling, som foretages, hvis tanden allerede har været rodbehandlet før.
Formålet med en rodbehandling er at fjerne alt det døde nervevæv fra tandens rodkanal. Det gøres med nogle lange, tynde file, som man bruger til at raspe væggene i rodkanalen. Rodkanalen skylles undervejs med en desinficerende væske. Kanalen tørlægges og forsegles til sidst med et gummiagtigt materiale. Behandlingen følges med røntgenbilleder. Som følge af rodbehandlingen bliver tandkronen udhulet. Behandlingen sluttes derfor af med, at tanden bliver bygget op på ny med en fyldning eller senere en krone.
Af og til kan der opstå rodbetændelse på en tand, som allerede er rodbehandlet. Årsagen er, at der fortsat gemmer sig dødt væv, og dermed bakterier, i rodkanalens kringelkroge. Hvis der opstår rodbetændelse på en tand, som allerede er rodbehandlet, kan man enten vælge at foretage en ny rodbehandling, gennemføre en rodspidsoperation eller at trække tanden ud. Hvis tandlægen skønner, at rodfyldningen kan gøres mere tæt, forsøger man at fjerne den gamle rodfyldning og lægge en ny. Succesraten varierer meget. Ved en stor kindtand kan det være svært eller helt umuligt at fjerne betændelse pga. tandrodens anatomi.
Nogle gange vil det være nødvendigt at foretage en rodspidsoperation:
- Hvis tanden er forsynet med en stiftkrone, sidder der en stift i rodkanalen, som gør, at tanden ikke kan rodbehandles igen.
- Hvis tandlægen skønner, at en ny rodbehandling ikke vil give et bedre resultat.
Ved en rodspids-operation skærer tandlægen, spidsen af roden. Vi fjerner alle døde vævsrester og forsegler rodkanalen oppefra. En rodbetændelse kan have ødelagt så meget af den knogle, som tanden ellers skulle sidde fast i, at yderligere behandling ikke kan betale sig. Der er her ikke anden udvej end at trække tanden ud. Det samme gælder, hvis roden af en eller anden grund er revnet.
Normalt er der ingen risiko eller fare på færde efter rodbehandlinger. Men det er vigtigt, at behandlingsresultatet kontrolleres, så man ikke går rundt med en kronisk infektion i kroppen. Undersøgelser har nemlig vist, at kroniske infektioner i og omkring tænderne kan sende bakterier rundt i blodbanen. Herved kan de være medvirkende årsag til hjerneblødning eller blodprop i hjertet. Hjertepatienter, der står overfor en vigtig hjerteoperation, skal derfor altid have undersøgt tænderne inden indgrebet, så eventuelle skjulte infektioner opdages og fjernes forinden.
Hvad er udsigten for fremtiden?
En rodbehandlet, død tand vil som regel være lidt mere sprød end en tand med levende nerve. Det betyder, at både roden og resterne af tandkronen har lidt større tendens til at knække (risikotand). En rodbehandling skal følges med røntgenbilleder, indtil man er sikker på, at betændelsen i knoglen er helet. Det gør den desværre ikke altid, hverken efter rodbehandling eller efter rodspidsoperation. Cirka 20 procent af begge behandlinger mislykkes.
En rodbehandling er den eneste løsning, hvis en tand stadig skal bevares.
En rodbehandling kræver generelt to besøg hos os, men nogle gange kan vi udføre behandling på en seance. Efter rodbehandlingen kan der opstå lette eller svage smerter i tanden, som dog vil aftage i løbet af et par dage. Vi anbefaler, at du ikke spiser hårdt med den rodbehandlede tand i et par dage, da tanden skal have ro efter rodfyldning. Kontakt os hvis smerterne ikke forsvinder, eller du bliver hævet i kinden.
En rodbehandling kan være med til at svække tanden, og derfor anbefaler vi kroner på rodbehandlede tænder, så de ikke knækker. Der er dog mindst 2-3 måneders observationstid, hvorefter vi tager nye røntgenbilleder af tanden for at være sikre på, at der ikke er opstået betændelse i tanden. Hvis røntgenbillederne ser fine ud, kan vi gå i gang med kronebehandling.
Prisen er afhængig af hvilke tænder, der skal rodbehandles, men typisk koster rodbehandling på en fortand og lille kindtand omkring 2500 kr. alt inklusiv, dvs. røntgenbilleder, rodfyldning, injektion og plast. For en stor kindtand ligger prisen på omkring 3500 kr. Alt inklusiv.