Parodontose (de løse tænders sygdom) er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen langsomt “ædes op”, og når processen er fremskreden, begynder tanden at føles løs. Sygdommen er sjælden hos unge mennesker, og ses først hos voksne i en alder fra 30 år og opefter.

Parodontose opstår ved en længerevarende tandkødsbetændelse uden behandling. Betændelsen starter altid i tandkødet (tandkødsbetændelse, gingivitis), hvorfra den breder sig til støttevævene (knoglen).
Tandkøbsbetændelsen opstår af bakterier i munden. Bakterierne samler sig langs kanten på tanden som en hvid belægning (plak), og de forårsager på denne måde en betændelsestilstand i tandkødet. En ubehandlet tandkødsbetændelse giver bakterierne mulighed for at sprede sig til rodhinden og knoglen i tanden og derved ødelægge disse.

Det er utrolig vigtigt, at din tandplejer måler tandkødslommerenes dybde ved regelmæssige undersøgelser samt at de tager røntgenbilleder hver 2-3 år for at få et overblik over tandkødets- og kæbeknoglens tilstand. Har man for eksempel det mindste tegn på parodontose, er det nødvendigt med hyppigere eftersyn, omkring tre til fire gange om året. 

På vores tandklinikker har vi ansat 3 tandplejere, som sørger for undersøgelser, tandrensninger og parodontosebehandlinger. Dette gør de i tæt samarbejder med vores tandlæger. 

Parodontose rammer typisk voksne i en alder af 30 år og frem. Dog kan en række forhold have betydning for udvikling af tandkødsbetændelse og parodontose såsom: 

  • Rygning – Rygere har en veldokumenteret øget risiko for at få parodontose.
  • Nedsat immunforsvar – Ved nedsat immunforsvar mindskes modstandskraften over for de bakterier, der sidder i belægningerne på tænderne
  • Mundtørhed – Mundtørhed øger risikoen for huller i tænderne, og kan derfor også muligvis udvikle parodontose.
  • Knogleskørhed – En større undersøgelse har vist, at kvinder med knogleskørhed (oesteoporose) i gennemsnit har 3,3 færre tænder end en sammenlignelig kontrolgruppe, hvilket tolkes i retning af, at det at have knogleskørhed medfører en øget risiko for parodontose.
  • Diabetes/Sukkersyge – Personer med diabetes har hyppigere parodontose end ellers raske mennesker. Dette gælder specielt, hvis blodsukkeret svinger meget.
  • Behandling af parodontose handler først og fremmest om god mundhygiejne. En grundig mundhygiejne kan have en betydelig forebyggelse af tandkødsbetændelse, som senere kan udvikle sig til parodontose. Vores tandplejere fjerner tandsten og bakteriebelægninger på tænderne, i tandkødslommen og på rodoverfladerne. De sørger for at give dig råd til, hvordan du også selv er med til at forebygge de mulige gener.   
  • I tilfælde af meget dybe tandkødslommer kan en tandkødsoperation være nødvendig. Her fjernes en del af tandkødet, så tandkødslommerne bliver mindre og lettere at holde rene. Indgrebet foretages af tandlægen under lokalbedøvelse, og det vil derfor være uden større ubehag efterfølgende. 
  • Da parodontose er en kronisk sygdom, vil der desværre altid være risiko for, at sygdommen blusser op igen – især hvis tænderne forsømmes det mindste.  Hvis du ikke sørger for at opretholde en god mundhygiejne, vil parodontosebehandlingen derfor kun fungere som et indgreb, der sænker farten på sygdommens udvikling – ikke stoppe den.